Broccoli og champagne

 

046I år er ikke som de andre år – på flere måder. Dels er foråret kommet meget tidligere – og hurra for det – dels har jeg ikke nær så meget tid til at gå i haven, som jeg engang havde.

012Og der er SÅ meget at gøre. Jeg ender altid med at gøre det grove – det mest presserende – det hårde arbejde. Hækklipning, fliselægning graven og kantning, op med planter og ned igen. Det grove.

Og så mangler alt det fine – det hyggelige – nusseriet. Lugning, beskæring af roserne, såning, ompotning, gødning.

Klematis

 

 

 

Det er som at spise havregryn, rugbrød, broccoli og jordskokker, og aldrig nå til chokoladen og champagnen. Godt, sundt og nødvendigt, men man skal jo have begge dele. For ellers kommer der ikke lige så mange blomster, blomstringen er ikke lige så lang, væksterne er ikke lige så sunde.

Så altså: Jeg stemmer for mere chokolade og champagne til mine broccoli og jordskokker.

God arbejdslyst i haven!

Comments

Powered by Facebook Comments

En usædvanlig vinter

Påskeklokke i lysegul Krokus 'Cream Beauty' 012 Pillow TalkTja, hvem havde regnet med at kunne luge i januar? En meget mild vinter indtil videre har gjort det muligt, og flere af væksterne derude spirer – nogen blomstrer endda.

De lysegule primula (elatior) blomstrer, og det samme gør violerne. Påskeklokkerne har heller ikke tænkt sig at vente til marts, ser det ud til. Og man kan fjerne uanede mængder af ukrudt, som ikke er frosset tilbage, men tværtimod breder sig lystigt.

Dejligt, faktisk, at komme ud på en klar dag, hvor man for en gangs skyld har tid, fordi ferien varer lidt endnu.

Krokus ‘Cream Beauty’ er på vej, så om lidt ser der sådan ud…

Man bliver i forårshumør, glemmer at det kan blive hård frost de næste tre måneder, og begynder i stedet at glæde sig til dette her…

 

Og dette her… Og skulle det gå helt galt, må man bare ud med glasklokkerne ;-)

God fornøjelse i haven.

 

Comments

Powered by Facebook Comments

Purpursolhatlykke

Den er på sit højeste lige nu. Og i store grupper er den fuldstændig overdådig. Her er min sensommervinder.

Helt ind i starten af oktober kan man nyde denne høje, stolte staude. Echinacea purpurea er en lægeplante – mange vil have prøvet at lindre forkølelser med echinamindråber – men i staudebedet er den en fantastisk farveplet. Den fik stor opmærksomhed, da den hollandske havedesigner og planteskoleejer Piet Oudolf flettede den ind med græsser og småblomstrende, vajende stauder i den karakteristiske præriestil, hvor han med meget store armbevægelser malede vilde blomstermalerier i kæmpestore staudebede. Siden fik dyrkere i både Holland, England og USA travlt med at skabe nye, smukke varianter af den purpurrøde solhat.

De findes i dag i et væld af farver, højder, med dobbelte kronblade, forskelligt farvede skiver og meget, meget mere. Nogle af mine favoritter er den ’puffede’ Coconut Ball, med limefarvet kæmpeskive og nedadvendte randblade, den sartgule og duftende ’Sunrise’, den dybt purpurfarvede med næsten sorte stængler og skive ’Fatal Attraction’ og endelig den altid sikre og smukke klassiske ’Magnus’. Magnus var en af de første, men stadig en af de mest solide frembringelser. Echinacea fås helt over i tomatrød og endda i orange som f.eks. ’Harvest Moon’, men den er sart og kan kun dyrkes i krukke og skal trækkes ind i drivhuset om vinteren.

Som med alle ægte primadonnaer skal purpursolhatten have lidt særbehandling for at lykkes. Regel nr 1 er at den skal have sollys om foråret. Purpursolhattene foretrækker generelt en solrig og relativt tør plads, men om foråret er det ekstra vigtigt, for hvis ikke solens stråler rammer dens plads, så kommer den ganske enkelt ikke op! Det nytter derfor ikke noget at plante bunddække om denne staude. Det vil ikke lykkes. Til gengæld vil den, når først den er etableret og trives, så sig villigt og skabe en god stor gruppe i et bed.

Regel nr 2 er der ikke mange, der kender. Den skal have gødning i det sene forår/tidlige sommer. Slutningen af maj er et godt tidspunkt at gøde denne staude, som kvitterer ved at sætte større og flere blomster, og ved at vokse sig stor og stærk.

Sæt purpursolhatten på ønskelisten, for behandler du den rigtigt, kommer den ikke til at skuffe dig. Den må ikke plantes senere end midt september, for den vil gerne etablere sine rødder inden frosten sætter ind. Alternativt er den oplagt at plante til foråret.

God fornøjelse i haven!

 

Comments

Powered by Facebook Comments

Den frodige have

Hvert forår, når haven går i gang, er den alt for pæn. Min have er inddelt i felter, linjer og buer, og da den er rigtig sensommerstærk, er der ikke mange forårsblomster. Derfor har jeg sat mange forårsløg, og de er skønne, men helhedsindtrykket med de pæne blomster og former og buer – ja, det minder om en miniatureslotshave. Alt for pænt.

Men allerede nu, er de stærkeste stauder godt oppe i højde, og selvom det stadig mest er de små blomster, der er fremme – akelejer, storkenæb og skærmplanter – så varer det ikke længe før de store hoveder med stærke farver dukker op.

 

 

 

 

 

 

Staudevalmuerne og iris er i gang, men snart kommer pæoner, roser, dagliljer og de store klematis. Og så bliver det hele så dejlig vildt og frodigt.

Glæder mig!

Comments

Powered by Facebook Comments

Haven mens vi venter

I år glæder jeg mig mere end jeg plejer til at se haven i fuldt flor. Sæsonen bliver kortere i år, siger de, for vi er sat en måned tilbage temperaturmæssigt, men så meget mere koncentreret bliver havesæsonen jo. Jeg vil hellere have en smuk og god sommer end en lang havesæson.

Den tid, hvor alting er oppe i niveau, blomstrer og stadig har smukt løv – det er måske den bedste. Der hvor insekterne summer, luften står stille, duftene er dejlige og farverne er mest intense.

Det sorte bed blev sidste år ommøbleret, så der kom lidt lysere farver i skyggerne. Der blev justeret, så solelskende ting, som efterhånden blev overskygget, fik en ny plads i solen. Invaderende stauder, som havde fået lov til at brede sig for meget, blev fjernet eller rettet ind.

Nu, efter den første forårsoprydning i haven, må det gerne begynde det hele. Sidste år fik jeg ikke luget i bund ved starten af sæsonen, men i år har den været så længe om at melde sig, at jeg er væbnet til tænderne. Så der er ryddet ud mellem stauderne, besluttet hvilke af udløberne, der må overleve, klippet ned i de omkringliggende buske, så bedene får lys nok, og nu er vi parate til højere temperaturer, haven og jeg.

I vinter meldte et nyt familiemedlem sig hos os – en lille killing, som nu er godt vokset til, og som er vældig glad for haven. Han rører hverken fugle eller mus, og han har indrettet min mistbænk til ’mis-bænk’, så der bliver desværre ingen grøntsager i den i år. Men han er vældig glad for at gå i haven med mig, både når det drejer sig om at luge som at fange fluer, så jeg ser frem til mange, mange timer med rumpetten i vejret og katten om benene.

Comments

Powered by Facebook Comments

Snedriver og havedrømme

Vi kan give fuglene mad, og vi kan skovle sne. Men så er det vist også dét – for en tid.

I år er der ikke noget at gøre, vi kan ikke komme til at arbejde i haven lige nu. Sneen ligger for tung og jorden er hård og frossen, så når den tungeste sne er viftet af buskenes tyngede grene, og fuglene guffer i sig, kan vi bare gå indenfor igen. Men der er til gengæld også lidt at lave.

Vi kan nemlig planlægge næste års have fra lænestolen. Frem med havebøger, yndlingsblade og frøkataloger. Skriv ned, kopiér eller klip ud. Lav lister, tegninger, collager eller hvad der fungerer for dig – og se haven for dig allerede nu. Husk skiftende blomstringstider, lysforhold, jordbundsforhold og farver, så når du rigtigt langt. Det kan være lidt kompliceret, ja, men vi kan alligevel ikke komme derud, så har du lidt tid til overs, så brug den på planlægning.

Comments

Powered by Facebook Comments

Tulipaner på godt og ondt

 

 

Okay, her kommer det: I år fik mine tulipaner pest. Grimme pletter, der smitter fra den ene gruppe til den anden. Kun de botaniske tulipaner gik fri. Alle de sene sorter var færdige. Øv!

Der findes kun én kur: Tulipanpause i tre år. Så nu er jeg på tulipanafvænning, og det er hårdt. Hårdt, når katalogerne kommer ind ad døren, hårdt når man får mails om 70 nye yndigheder, man er nødt til at eje og hårdt når jeg tænker på at næste år så mangler der noget helt afgørende i haven.

Men det skal ikke forhindre nogen andre i at svælge i den lykke det er, når farvefesten går i gang og supplerer de tidligste stauder. Så nu er det ud og finde de lækreste sorter. Hvad enten man er til Claus Dalby stilen eller lidt-men-godt, så er der masser af skønne ting at finde.

Husk at de små forårsløg meget gerne må sættes tidligt, og det gælder jo også andet end tulipaner. De store kan bedre vente, men få dem i jorden før de tørrer for meget ud.

 

Og er man blevet afskrækket af undertegnedes seneste tulipanerfaringer, så husk at narcisser i stort set alle former er ekstremt holdbare, de botaniske tulipaner, krokus, vibeæg, erantis, hyacinter, prydløg og meget andet ligeså. Det er faktisk bare de store tulipaner, som har primadonnanykker. Men de er det hele værd, så jeg vender stærkt tilbage om nogle år.

God fornøjelse i haven!

 

 

Comments

Powered by Facebook Comments

Sort guld

For fire år siden såede jeg Iris chrysographes, både i sin rene form og i sorten ’Black Gold’. Iris chrysographes vokser i det sydlige Kina og i Myanmar (Burma), og er ikke let at opdrive i Danmark. Men man kan være heldig at finde frø. Frøene fra den forædlede udgave er fra England, og de er blevet plejet og passet, plantet ud og kløet bag ørerne. Nu blomstrer de endelig stabilt, og er en værdifuld tilføjelse i mit sorte bed.

Da jeg først anlagde mit sorte bed, havde det en smule karakter af plantesamling, men med årene er der blevet arbejdet bedre med kontrasterne, så der nu er et bedre spil, og de sorte skønheder ses bedre.

Det er en god idé både at veksle mellem grønt og mørkt løv – og rigtig lysende grønt løv står i flot kontrast – men også mellem mørke og lyse blomster.

I dette bed er der sort hyld, mørk hjortetrøst, slangeurt, kermesbær, bjerghulsvøb, rød fingerbølrørblomst, mørke påskeklokker, iris, dagliljer, storkenæb, klematis, rosa høstanemoner, akeleje Black Barlow og William Guiness og så alle de sommerblomster, jeg hvert år sår – selvom jeg prøver at lade være. I år er det scabiosa Chile Black, centaurea Black Ball og en mørk studenternellike. Derudover har jeg en sort kvan Vicar’s Mead, og så alle de digitalis i rosa og hvid som har lyst til at være der.

Comments

Powered by Facebook Comments

Det store lilla bed

Et af bedene i min have er lilla, og der er flyttet en del rundt over årene. I dag har det fundet en form, jeg virkelig holder af. Som det tit sker for mig, ender jeg med at mikse mørkløvede planter ind imellem farverne som kontrast, og når man så toner op og ned for lyset i den farve, man har valgt, får man en fin virkning.

Her i bedet blomstrer lige nu dyblilla stedmoder, tulipaner ‘Recreado’ og ‘Bleu Aimable’, allium ‘Purple Sensation’, Akeleje atrata, lyseblå camassia, lyslilla geranium phaeum ‘Blauwvoet’, heuchera ‘Frosted Violet’ og sort kvan ‘Vicar’s Mead’. Skønne toner…

Comments

Powered by Facebook Comments

Mine smukke anemoner

I år har jeg endelig fået fat på den svovlgule anemone, anemone x lipsiensis, men dens skønhed gengives desværre dårligt her. Heldigvis har dens slægtning, anemone nemorosa, fundet frem til min have i den yndigste lyslilla farve, og dens smukke farve kan man godt fornemme. Anemoner trives i kalkholdig skovbundsjord, så med lidt held kan jeg måske få dem til at brede sig i mit skovbundsbed.

God fornøjelse i haven!

Comments

Powered by Facebook Comments